onsdag den 3. august 2011
Guggenheim
Det er som at gå rundt i et omvendt hvidskuret sneglehus, når man besøger Guggenheim. Museet er egentligt et håbløst udstillingsrum, fordi gulvet skråner, væggene buer og den indre spiralrampe skygger for dagslyset. Men det er netop også det der gør Guggenheim unik, og folk kommer således ikke kun for at se på store kunstværker, men lige så meget for at se den organiske bygning. Vi kom faktisk også mest for at se bygningen, men den permanente udstilling af Kandinsky var ganske god, og vi blev overrasket over udstillingen "Marking Infinity" af den minimalistiske kunstner Lee Ufan, som både var spændende og flot.
tirsdag den 2. august 2011
Baseball
Når man siger baseball, så tænker man nok umiddelbart på New York Yankees, men det er faktisk ikke en stor baseball-kamp jeg vil skrive om her (selvom vi gerne ville have været til en sådan).
Det siges at man aldrig lærer at forstå Amerika, hvis man ikke forstår baseball. Derfor er det heller ikke overraskende, at der i Central Park er flere forskellige baseballbaner til fri afbenyttelse. Vi tog endnu en chillerdag i CP, og mens vi nød solen, troppede flere forskellige hold op for at træne - børnehold, immervæk. Det var så fint at se hvordan de små pus styrtede rundt på banen med kæmpe handsker, mens de glanede efter den hvid bold. De gik virkelig op i det - der blev jævnligt råbt kampråb, og der blev virkelig klappet, hvis der var en der lavede home run. Så selvom vi ikke havde lagt baseball ind i vores program, fik vi alligevel en smule af den (uofficielle) amerikanske nationalsport :)

mandag den 1. august 2011
Hipsters i Williamsburg
Vi tog til Williamsburg for at spotte hipsters (og måske selv falde ind i gadebilledet?), og for at hyggerundt i det ungdommelige kvarter. Vi spiste lækker frokost på den lille café 5 Leaves, vi spottede mere street art, og vi slog også et smut forbi Beacon's Closet, som er en ret nice vintage/second hand butik. Vi var på mange måder således rigtig meget med på hipster-beatet :P
5 Pointz
5 Pointz må være verdens største lærred og mest foranderlige maleri. Hvis man tager til Queens, finder man en blok hvor der er en konstant dunst af frisk maling - her er det lovligt at spraye graffiti, og det tages alvorligt. Her er facader, døre, trapper, porte, tage, affaldscontainere og nedløbsrør én stor collage der dagligt skifter udseende. Imponerende og flot!
Abonner på:
Opslag (Atom)